> . Om osOm KlubbenFaciliteterPersonerForsiden
Velkommen til Lyngby-Taarbæk Rideklub

Lyngby-Taarbæk Rideklub holder til på Stenrødgaard i Lyngby, hvor vi råder over gode ridefaciliteter både udendørs og indendørs.



Vi er beliggende i nogle skønne omgivelser og har desuden en direkte ridesti til Ermelunden og Fortunporten i Dyrehaven.

Desuden er vi tæt på både bus og S-tog.
På Stenrødgaard er der plads til alle, der ønsker at være med i en sportsklub, hvor man lægger vægt på at have en god omgangstone, og hvor man tager hensyn til hinanden.



I årets løb arrangeres der arbejdsdage, stævner, familiedage, ringridning, ridelejr og meget mere, som alle er velkomne til at deltage i.





Rideklubbens største aktiv er rideskolen. Stenrødgaard har mange skønne heste og ponyer, og man kan få eneundervisning eller ride på et hold.



Vi modtager ryttere fra 5 år og opefter.

På siden INDHOLD finder du bilaget "Hvad gør jeg?", der fortæller dig, hvordan du melder dig til vores aktiviteter. Hér finder du også foreningens Vedtægter.

Vi er medlem af FIL og Dansk Ride Forbund/Danmarks Idrætsforbund, og som andre sportsklubber modtager Lyngby-Taarbæk Rideklub støtte fra kommunen.